Kalender
Se også
Spejdernes Lejr 2012
Spejdernes Lejr 2012 er det helt store tilløbsstykke af en sommerlejr for spejdere i hele landet (både grønne, blå og andre), og med gæstespejdere fra mange forskellige lande. Vi forventes at blive omkring 35.000 spejdere, store og små. Og vi håber, at ca. 40 af dem er nogle af os fra Mikkel Skov!
Hvad er Spejdernes Lejr
Spejdernes Lejr er navnet på en fælles landslejr for de 5 store spejderkorps i Danmark.
Normalt holder spejderkorpsene deres egne landslejre, men denne gang er man gået sammen om at
lave en fælles lejr for alle spejdere.
Til sommer forventes 35.000 spejdere at samles på markerne omkring Holstebro.
Langt de fleste spejdere er selvfølgelig fra Danmark, men der er også udenlandske spejdere fra mange forskellige steder i verdenen. Vi får besøg af vores russiske venskabsgruppe fra Nizhni Novgorod.
Hvornår?
Hele uge 30. For Ulve og Mikrospejdere er der halv lejr.
- Lørdag d. 21/7 tager vi alle afsted.
- Onsdag d. 25/7 rejser mikroerne og ulvene hjem
- Søndag d. 29/7 kommer alle andre bål-lugtende og lidt trætte hjem i løbet af dagen. Den fulde lejr varer således 9 dage med 8 overnatninger.
Hvad koster det?
- Kort lejr for Mikro og Ulve: Kr. 850
- Fuld lejr for alle andre: Kr. 1250
Vi har behov for hjælp
Da vi pt ikke er særlig mange ledere i gruppen har vi behov for hjælp, primært fra mikroforældrene, da vi ellers ikke har mulighed for at have de mindste med. Vi håber derfor I vil støtte op om denne spejder oplevelse.
Tilmelding
Tilmelding sker på vores hjemmeside seneste 26. februar.. Ved tilmelding betales 1. rate kr. 500. Resten betales senest 1. maj. Vi udsender en opkrævning i løbet af april måned.
Mere information om Spejdernes Lejr kan findes på www.spejderneslejr2012.dk
